Tidligere aktiviteter

Aktiviteter i 2016:

3.-5. Juni: Pædagogisk Weekend: Arrangement der skulle sætte fokus på samarbejde og netværksdannelse hos etniske minoritetskvindeforeninger og det frivillige arbejde generelt. 13 kvinder fra forskellige medlemsforeninger i IKR deltog i weekendens program, som blev afholdt i et sommerhus i Ebberup på Fyn. Aktiviteterne bestod af bl.a. yoga/mindfullness workshop, foredrag omkring fordomme og tillid mellem mennesker og institutioner, social kapital mm.

18.-20. Maj: IKR deltog ved Women Delivers arrangement 'Talk Town', med blandt andet workshop og foredrag af læge Amneh Hawwa, omkring de fysiske og psykiske konsekvenser af vold mod kvinder.

18. April: Interkulturelt Kvinderåd deltog ved det årlige møde for Folkevirke. IKR er også blevet medlem af organisationen Folkevirke i Danmark.

16. Marts: Konference på Københavns Rådhus - ”Velkommen fra dag 1.” – I anledning af at Københavns Kommune skal modtage 335 flygtninge i løbet af foråret 2016. De deltagende bestod af frivilligforeninger, repræsentanter fra kommunen, samt tidligere flygtninge der bidrog med deres egne personlige historier og erfaringer.

8. Marts: Kvindernes Internationale Kampdag - IKR's deltagelse ved optoget på Rådhuspladsen i København.

20. Februar: KulturMix 2: Silk Road og VerdensKulturCentret arrangerede igen i år Kulturmix-dag, hvor konceptet er, at skabe et rum for kulturelle foreninger fra mange forskellige lande, hvor de kan fremvise kultur, identitet og traditioner i hver deres stande, og på hver deres måde.

28. Januar: Debat om skilsmisser blandt familier fra ikke-vestlige lande.

 

Aktiviteter i 2015:

 

  • IKR er i året 2015 blevet optaget i Dansk Kvindesamfund. 

Interkulturelt Kvinderåd samarbejder med Dansk Kvindesamfund og Folkevirke, samt andre foreninger, om at etablere en gruppe som mødes en gang hver anden måned for at udarbejde en fælles plan for aktiviteter, og for at få foreningslivet til at blomstre.
Derudover har vi forskellige planer og ideer til fremtidige aktiviteter, som I hører nærmere om så snart de føres ud i livet.

25. November: Interkulturelt Kvinderåd samarbejder med Kurdisk Kvindeforening, Kvinderådet og Dansk Kvindesamfund, om at etablere en paneldebat der stiller skarpt på; Vold mod Kvinder i et nationalt og internationalt perspektiv. Der arbejdes på at få dette arrangement til at blive en tilbagevendende begivenhed. 

17. November: Historien om feministiske bevægelser i Irak: Oplægsholder: Manal Francis fra Den Irakiske KvindeLiga.

Oktober 2015:
29. Oktober: Ligestillings Fyraftensmøde om diskrimination og usaglig forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, for personer med anden etnisk baggrund end dansk.

September 2015:
16. September: Foredrag på CBS International omkring foreningslivet i IKR.

9. September: Annam al Hayali afholdte oplæg om IKR, og organisationens rolle i forhold til børn og unge af anden etnisk herkomst end dansk, på en Sprogskole i Vesterbro, København.

August 2015:
26. August: Sommerfest sammen med Kvinderådet, Folkevirke, Dansk Kvindesamfund, og Kvindernes Bygning.
- IKR har desuden deltaget ved den 10. årlige fest for Verdens Kvinder i Danmark.

Tur til Tivoli: IKR har etableret i alt 13 ture til Tivoli for familier i sommerferien 2015, hvor der samlet set har deltaget 120 kvinder og mænd, samt ca. 140 børn.

Juni 2015:
16. Juni: Demokratisk aften: I forbindelse med folketingsvalget, blev der afholdt en ’Demokratisk Valgaften’, hvor adskillige politikere deltog i en aktiv paneldebat. Dansk Palæstinensisk Kvindeorganisation og IKR arrangerede dette valgmøde.

6. Juni:
 På vegne af IKR og Mødestedet for Kvinder, deltog Louiza Korkos i Frederiksbergs Mangfoldigheds fest.

5.-6. Juni: AGM – European Migrant Women Network. Konference i Stockholm Sverige.

5. Juni: Interkulturelt Kvinderåd blev inviteret til jubilæumsmødet i Landstingsalen på Christiansborg:
På vegne af Interkulturelt Kvinderåd, deltog Julie Borup Frese-Madsen, ved jubilæumsmødet i Landstingsalen på Christiansborg den 5. Juni, i anledning af fejringen af 100-året for 1915 grundloven, der blandt andet indebar at fattige mænd og kvinder opnåede stemmeret i Danmark.
IKR indgik også i et tv-transmitteret interview formidlet af DR.

DSC_0343

DSC_0361

 

April 2015:
Interkulturelt Kvinderåd deltog sammen med Verdens Kvinder, i et debatmøde med Kulturministeriet.

Marts 2015:
13. Marts: IKR markerede et festligt forårsmøde i forbindelse med 8. Marts, hvortil deltagere af begivenheden deltog i en festlig aften i Moroccan Hammam – 15 kvinder deltog, hver repræsentant for 10 foreningsmedlemmer.

8. Marts: IKR gik sammen med Dansk Palæstinensisk Forening for at debattere og fejre Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts i København.